Forsiden
Om mig
Begyndelsen
Tips, tricks m.m.
Diverse
Links
Gæstebog
Pas på!
Mine ting
e-mail me

Piperens 3. hånd

 

En af de ting jeg bl.a. lærte på sommerskole (se link siden) i år, var hvordan man tuner/stemmer sin sækkepibe. Både med elektronisk tuner og på den "gammeldags" måde, med ørerne. Til brug ved tuning af dronerne med sidstnævnte metode, kan man med fordel bruge en lille ting der sælges under navnet "pipers 3. hand".  Det er i al sin enkelthed et åbent/flækket plastik "rør" der sættes omkring chanteren således b,c og d hullerne dækkes. Derved bliver det muligt at frembringe lave a udelukkende med brug af tophånden, og således have højre hånd fri til at manipulere dronerne.

Personligt syntes jeg brugen af en sådan gjorde tuningen noget nemmere, og jeg satte mig for at anskaffe en. Nu er sækkepibe jo ikke den billigste fritidsinteresse i forvejen, og jeg syntes ærlig talt de 5-8£ en sådan lille ting løb op i kunne bruges bedre på noget andet. Så jeg har lavet en selv. Den er hverken køn eller professionel at se på, men den fungerer fint og så var den ganske gratis.

Til brugen skar jeg et 7 cm. langt stykke af min haveslange. Jeg skar  derpå stykket op på langs og sørgede for at rense det indvendigt.

Stykket kunne derpå uden de store problemer monteres på chanteren hvor denne er tyndest, og derpå glides ned på plads. Og den fungerer helt perfekt.

Jeg brugte en slange med en udvendig diameter på 21 mm og skar den som sagt i en længde på 7 cm. Slangen er af en lidt kraftig type, idet den holder bedre "fast" på chanteren, og dermed er bedre til at holde tæt. Men jeg vil tro en helt almindelig haveslange af en god kvalitet kan gøre jobbet lige så godt. 


 

 

|Forsiden| |Om mig| |Begyndelsen| |Tips, tricks m.m.| |Diverse| |Links| |Gæstebog| |Pas på!| |Mine ting|